FAQ – få svar på dine spørgsmål om at få sin kat neutraliseret
Hvornår er det bedst at neutralisere?
Mange katte bliver kønsmodne allerede, når de er 5 måneder og nogle endda før. Dvs. de er selv killinger stadigvæk.
Hvordan ved jeg, om min kat er kønsmoden?
Faktorer som race, vægt og udvikling kan spille ind. Vi hjælper gerne med at vurderer din kat og lægge en plan, der passer.
Vær opmærksom på din kats adfærdsændringer, som er tegn på kønsmodenhed (og dvs. at den så kan formere sig, så du skal gerne have booket en tid til neutralisering inden, hvis du ikke ønsker killinger):
Hunkat:
- Ruller og gnider sig op ad møbler, vægge og personer og er meget kontaktsøgende.
- Højlydt mjaven og “kalden” på hankatte.
- Gør klar til parring: Ved nus på ryggen, løfter hun bagdelen og flytte halen ud til siden.
- Rastløshed og uro
Hankat:
- Markerer territorium med urin på vægge, møbler og ude – Urinen fra fertile hankatte har en kraftig lugt.
- Strejfer mere
- Øget interesse for hunkatte i løbetid
- Mere aggressiv adfærd og slagsmål med andre hankatte
Det overrasker mange.
Skal indekatte også neutraliseres?
Ofte ja – især for at undgå løbetid, uro og uønsket adfærd. Vi rådgiver ud fra jeres situation.
Hvordan forbereder jeg min kat til operationen, når den skal steriliseres eller kastreres?
Du får klare instruktioner om faste, transport og hvad du skal holde øje med efterfølgende.
Hvordan ser efterplejen ud?
De fleste er hurtigt sig selv igen. Du får råd om ro, sårkontrol og krave/body, hvis nødvendigt – og du kan altid ringe ved spørgsmål.
Hvad hvis min kat er tæt på/over 1 år?
Det er stadig relevant med neutralisering. Kontakt os – vi kan stadig hjælpe med neutralisation og evt. vaccination/mærkning, så I kommer godt i mål.
Derfor vælger mange at sterilisere og kastrere deres kat tidligt
Fordele ved sterilisering/kastrering:
- Forebygger uønskede killinger
- Mindsker risiko for strejf, slagsmål og uheld (især ved udekatte)
- Mange oplever mindre urinmarkering og “løbetidsuro”
- Nemmere hverdag for både kat og ejer
Vi rådgiver altid individuelt – indekatte og udekatte kan have forskellige behov.
Vidste du dette om katte og formering?
- En hunkat kan få flere kuld om året.
Hvis hun ikke neutraliseres, kan hun komme i løbetid igen kort tid efter et kuld. - Et kuld kan bestå af 3–6 killinger – nogle gange flere.
Hvis en kat får flere kuld på et år, kan det hurtigt blive til mange killinger, som skal have gode hjem. - En hunkats løbetid varer typisk 4-10. Hvis hun ikke bliver parret, kan hun komme i løbetid igen kort tid efter.
- Det er en myte, at en kat bør få ét kuld først.
Der er ingen sundhedsmæssig fordel ved at lade katten få killinger før neutralisering. - Killinger i samme kuld kan have forskellige fædre, fordi hunkatten kan parre sig med flere hankatte i samme løbetid. Det kaldes “Superfekundation”.
- To ikke-neutraliserede katte, der parrer sig, kan blive til over 4000 katte på bare fire år!
Nærmere info og booking
Har du en killing / ungkat under 1 år? Læs om vores killingepakke, som er for katte op til 1 år og giver en samlet rabat på ydelserne: Neutralisation, sundhedsundersøgelser, vaccinationer.
Kender du vores sundhedsplan ‘Sundt katteliv’ for katte?
Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere eller booke en tid hos os.
Sammen kan vi forebygge uønskede killinger og sikre kattene et godt liv.


