Tandbylder og rodproblemer
En tandbyld (periapikal absces) opstår, når bakterier trænger gennem tandens pulpakanal eller gennem dybe tandkødslommer og danner en infektion omkring tandens rodspids. Dette er en alvorlig og ofte meget smertefuld tilstand, som kræver hurtig veterinær behandling.
Årsager kan være:
- Ubehandlet parodontitis
- Frakturer, hvor pulpa er blotlagt
- Slid eller misfarvning, der indikerer død pulpa.
- Fremmedlegemer i tandkød eller mellem tænder
- Tidligere traumer, som har beskadiget tandens vitalitet
Typiske symptomer:
- Hævelse omkring ansigt, kæbe eller under øjet
- Smerte ved tygning eller berøring
- Nedsat appetit
- Dårlig ånde
- Feber eller utilpashed i fremskredne tilfælde
- Tandinficeret drænage gennem huden (fistel) i svære tilfælde
Diagnose stilles via mundhuleundersøgelse og dentalrøntgen, som viser knoglenedbrydning omkring rodspidsen eller andre karakteristiske forandringer.
Behandling indebærer altid at fjerne infektionskilden:
- I næsten alle tilfælde består dette i at få fjernet den syge tand (ekstraktion).
- Antibiotika bruges kun når der er tydelige tegn på systemisk infektion – ikke som erstatning for selve behandlingen.
- Smertelindring er afgørende for et hurtigt og trygt forløb.
Efter fjernelse af tanden oplever de fleste dyr en markant og hurtig bedring, både i appetit, komfort og humør.