Undersøgelse af tumorer – rabat i september for hunde og katte

Undersøgelse af kunder (tumorer) på hund og kat i mikroskop.

I hele september tilbyder vi en særlig pris på tumorundersøgelse:

  • Konsultation hos dyrlægen
  • Prøvetagning af knude med finnålsaspirat (FNASP)
  • Analyse og vurdering af prøven i mikroskop
  • Opfølgende svar og planlagt næste skridt – pr. telefon

Normalpris: 1.700 kr. Kampagnepris: 1.300 kr.

Tilbuddet gælder indtil 30. september.

Hvorfor er det vigtigt at få knuder undersøgt?

Når hunde og katte bliver ældre, er det helt almindeligt, at der dukker små knuder eller buler op i huden. Mange af disse er godartede og helt ufarlige – men desværre kan nogle også være ondartede.

Man kan ikke se med det blotte øje, om en knude er god- eller ondartet. Derfor anbefaler vi, at nye eller ændrede knuder undersøges hos dyrlægen. Tidlig opdagelse og diagnose giver den bedste mulighed for at hjælpe dit dyr – uanset om det kræver kirurgi, medicinsk behandling eller blot kontrol.

Hvordan undersøger vi knuder (tumores)?

Den mest skånsomme og hurtige måde at undersøge en knude på er en finnålsaspiration (FNASP):

  • Dyrlægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger få celler ud.
  • Cellerne fordeles på et mikroskopglas og farves.
  • Vi vurderer cellerne i mikroskop – og i mange tilfælde kan vi se, hvilken type tumor der er tale om.
  • Nogle gange kan vi stille diagnosen med det samme. Andre gange kan vi se, om der er behov for yderligere analyser, fx histopatologi (vævsprøve), som giver et mere detaljeret svar.

Hvad kan vi se i FNASP?

Med FNASP kan vi ofte afgøre:

  • Om knuden består af normale fedtceller (fx et lipom – en godartet fedtknude)
  • Om der er tale om en reaktiv/inflammatorisk proces
  • Om der er celler, der tyder på en ondartet tumor, fx mastcelletumor eller sarkom

FNASP er altså et vigtigt første skridt i udredningen af knuder og kan hjælpe os til at lave en plan for den bedste behandling.

Hvornår skal du bestille tid?

Du bør kontakte os, hvis du opdager:

  • En ny knude på din hund eller kat
  • En knude, der vokser eller ændrer sig
  • En knude, der bliver øm, rød eller begynder at væske
  • Flere små knuder, som dukker op på kort tid

Det er altid bedre at få det undersøgt én gang for meget end én gang for lidt.

Kontakt os for mere info

Del gerne på sociale medier

Facebook
LinkedIn

Nyheder