Neutralisering

Sterilisation og kastration

Hos Herfølge Dyrehospital tilbyder vi en række muligheder for neutralisering af dit kæledyr, hvad enten det er en hund, kat, kanin, marsvin eller ilder. Vi forstår, at der kan være forskellige motiver bag beslutningen om at neutralisere sit kæledyr, og vi er her for at hjælpe dig med at træffe den rette beslutning.

Typer af neutralisering

Neutralisering er det overordnede begreb for elimination af produktionen af kønshormoner hos både han og hundyr. Dette kan gøres permanent (kirurgisk) eller midlertidigt (medicinsk).

For nuværende findes der kun ét medicinsk præparat, som er godkendt til midlertidig neutralisering (kemisk kastration) af hanhunde og ildere. Der findes studier med off-label brug til tæver og katte, men produktet er ikke godkendt til dem.

Ved den permanente neutralisering anvender man kirurgiske metoder til at fjerne de kønshormonproducerende organer hos hanhunde (testikler) og hunhunde (æggestokke). I særlige tilfælde kan man hos tæverne være nødsaget til også at fjerne livmoderen, men dette er ikke standard, da der ikke er evidens for, at det er nødvendigt, og dermed kan det være et større indgreb uden større effekt.

Særlige overvejelser for katteejere

Som katteejer bærer du et særligt ansvar for at forhindre uønsket drægtighed og uønsket formering. Antallet af uønskede killinger er stigende, og det er vigtigt at bidrage til at bremse denne udvikling. Der er også andre fordele ved neutralisering, som du kan læse mere om bl.a. på denne Facebookside ‘Ta’ ansvar nu”.

Samtidig registrering af dit kæledyr

Hvis din kat ikke er øremærket og/eller chippet, så er det oplagt at kombinere dette med neutraliseringen. Dette kan gøres gennem øremærkning eller chipping, og ideelt set begge dele. Læs om katteregistrering her.

Fordele og ulemper ved registreringsmetoder

  • Øremærkning: Let at identificere, men kan blive utydelig over tid.
  • Chipping: Permanent og kan interagere med teknologiske enheder som kattelemme, men kræver en scanner for identifikation.

Ved at vælge neutralisering og registrering hos Herfølge Dyrehospital, tager du et stort skridt i retning af at sikre dit kæledyrs sundhed og velfærd. Kontakt os i dag for at drøfte dine muligheder og booke en konsultation.

Nyheder

Vi støtter lokalsporten

Se lige nogle friske fodbolddrenge i flotte, nye trøjer. Mon du kan genkende logoet? Yes, det er vores, for vi støtter lokalsporten, nærmere bestemt U7 drengene fra Køge Boldklub #køgeboldklub

Læs mere »

Ørebetændelse hos hund

Ørebetændelse er vigtigt at få behandlet. Dels kan det være smertefuldt, dels kan det udvikle sig til at blive værre både i det ydre øre og til også at omfatte

Læs mere »
International Society of Feline Medicine certifikat

Medlem af ISFM cat care

Vi er certificeret af International Society of Feline Medicine (ISFM), som viser, at vi er en del af en verdensomspændende organisation, der arbejder for at forbedre kattens sundhed og trivsel.

Læs mere »