BOAS

BOAS operation

Brachycephalt obstruktivt luftvejs syndrom (BOAS)

Lider din hund af vejrtrækningsproblemer? Så bør du overveje at få den tjekket med henblik på en operation inden det bliver for varmt i vejret.

Brachiocephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) er en alvorlig tilstand, der påvirker mange hunde. Især racer med flade ansigter som mops, cavalier king charles, fransk bulldog, engelsk bulldog og blandinger heraf.

Hos Herfølge Dyrehospital har vi gode erfaringer med at hjælpe hunde med luftvejslidelser og dermed iltmangel.

Hvad er BOAS?

BOAS er en multisystemisk tilstand, som skyldes et forringet respirationssystem hos hunden. Desværre resulterer lidelsen i tilstødende problematikker i hundens andre organsystemer på grund af kronisk iltmangel, herunder:

Mave-tarmsystemet: Den kroniske abnorme vejtrækning og dermed trykudligning mellem brysthule og bughule hos hunde med BOAS kan påvirke mave-tarmsystemet betydeligt. Det menes, at op mod 97% af hunde med BOAS har kroniske mave-tarmproblemer også. Disse lidelser kan ses i sammenhæng eller hver for sig og indebærer blandt andet: Mave-katar (Gastritis, IBD), spiserørsbrok (eosophagale hernie) og spiserørskatar (eosophagitis).

Mundhulen: Den meget snævre bygning af kraniekassen gør, at tænderne hos hunde med BOAS sidder abnormt i forhold til andre hunde. Tænderne har ofte mindre plads at være på og kan derfor roteres og resultere i en abnorm tyggeflade. Der ses ofte manglende frembrud af tænder, som enten skaber en cyste i kæbeknoglen, der øge risikoen for kæbefrakturer. Derudover har de typisk underbid og det kan lede til skade på ganen.

Søvnapnø: De fleste kender til søvnapnø hos mennesker, og hvor meget det kan forringe livskvalitet og energiniveau. Hos BOAS hunde er det faktisk også et problem og kan gøre hundens søvn og dermed energiopladning ringere.

Blodstørkningsmekanismen: Kronisk iltmangel leder til manglende næringstildeling til leveren og dermed dårligere funktion af leveren. Leveren producerer størkningsstoffer der får blodet til at størkne. Ubalance i størkningsfaktorerne kan gøre at hunde med BOAS har større risiko for udvikling af blodpropper.

 

Racer påvirket af BOAS

Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS) påvirker primært hunderacer med kort og fladt ansigt, kendt som brachycephaliske racer. Disse racer har en unik anatomisk struktur i deres hoveder, der kan føre til alvorlige luftvejsproblemer. Blandt de mest almindeligt påvirkede racer er:

  1. Mops: Kendt for sin kærlige natur, men også for sine luftvejsudfordringer på grund af dens meget flade ansigt.
  2. Engelsk Bulldog: En elsket familiehund, der dog ofte kæmper med alvorlige vejrtrækningshindringer.
  3. Fransk Bulldog: Lille i størrelse, men stor i personlighed; desværre også en race, der ofte lider under symptomer på BOAS.
  4. Boston Terrier: En livlig og intelligent race, der desværre også er modtagelig for BOAS-relaterede sundhedsproblemer.
  5. Boxer: Kendt for sin energi og legesyge, men dens korte snude gør den sårbar over for luftvejskomplikationer.
  6. Pekingeser: Denne lille hund har et markant fladt ansigt, hvilket gør den særligt modtagelig for vejrtrækningsbesvær.

Det er vigtigt for ejere af disse racer at være opmærksomme på tegn på BOAS og søge professionel hjælp, da tidlig intervention kan forbedre livskvaliteten betydeligt. Ved Herfølge Dyrehospital er vi specialiserede i at vurdere og behandle BOAS hos disse særlige racer og tilbyder skræddersyede behandlingsplaner for at støtte hver enkelt hunds sundhedsbehov.

 

Hvad er symptomer på BOAS hos hunde?

BOAS ses hos hunde hvor luftvejene er blokerede eller indsnævret, hvilket gør det svært for dem at trække vejret. Dette kan føre til symptomer som:

· Anstrengt vejrtrækning

· Snorken og ”bagvendt nysen/reverse sneezing”

· Hosten

· Nedsat udholdenhed/ringe motionstolerance

· Opkastninger (før/under/efter fodring)

· Opræbninger (bøvsen)

 

Undersøgelse og diagnose

For at komme nærmere om din hund har problemer med BOAS inviterer vi dig og din hund ind til en forundersøgelse hos vores dyrlæger. Dette gøres primært for at fortage en vurdering af præcis hvad din hund har af problematikker og tale et evt. behandlingsforløb igennem med dig. En grundig undersøgelse vil blive udført, herunder:

1. Klinisk evaluering: Vi vil nøje evaluere din hunds symptomer og sundhedshistorie.

2. Fysisk undersøgelse: Vores dyrlæger vil foretage en fysisk undersøgelse af din hund, herunder inspektion af dens luftveje.

3. Motionstest: evt. provokationstest som pt. Anvendes som led i BOAS vurdering ifb. Med avlsscreeninger. Dette gøres primært for at se hvor hurtigt din hund bliver belastet i sin vejrtrækning.

*Undersøgelse i mild bedøvelse: I tvivlsspørgsmål kan det være nødvendigt med undersøgelse i bedøvelse for at se om den lange bløde gane er reelt forlænget, eller om det kan være en anden problematik der forstyrrer din hund. I langt de fleste tilfælde vil diagnosen stilles på dine symptomoplysninger og hundens kliniske fremtoning.

Behandling af BOAS

Efter en nøjagtig diagnose vil vores dyrlæge udarbejde en skræddersyet behandlingsplan for din hund. Behandlingsmuligheder kan omfatte:

1. Kikkertundersøgelse: Vi foretager kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og den forreste del af tyndtarmen og i nogle tilfælde også af luftrøret og stammebronchierne. Dette gøre for at se efter tegn på tilstødende sygdomme som kan være behandlingskrævende efter en kirurgisk korrektion af BOAS.

2. Kirurgi: Kirurgisk korrektion af anatomiske abnormiteter herunder en forlænget blød gane, forsnævrede næsebor og evt. udvidede luftposer i svælget. I langt de fleste tilfælde vil de to førstnævnte indgreb være tilstrækkeligt til at afhjælpe hundens symptomer.

3. Vægtkontrol: Overvægt kan forværre symptomerne på BOAS, så en sund kost og regelmæssig motion kan være afgørende.

4. Medicin: Nogle hunde kan drage fordel af medicin, der reducerer inflammation eller letter vejrtrækningen. Desuden kan hunde med tilstødende diagnosticerede mave-tarmproblemer også have gavn af medicinering til at lindre disse tilstande.

BOAS operation 3
BOAS operation 4

Søg professionel hjælp til din hund

Hvis din hund viser tegn på vejrtrækningsproblemer, tøv ikke med at kontakte os. Vores erfarne dyrlæger er her for at hjælpe med at lindre din hunds lidelser og forbedre dens livskvalitet. Kontakt os i dag for at planlægge en forundersøgelse.

Sammen kan vi give din hund en bedre livskvalitet.

Nyheder

Hvalpetræning

Infoaften 10. april kl. 17-19 Vi holder gratis infoaften om vores hvalpe- og unghundetræning den 10. april kl. 17-19 (uden hund), hvor vores autoriserede veterinærsygeplejerske Ulla, som er hundetræner, adfærdsrådgiver

Læs mere »
Slidgigt hunde katte

Slidgigt

Slidgigt eller Arthrose opstår, når bruskvævet i leddene bliver nedbrudt. Dette er en kronisk lidelse, hvor leddet ikke har samme beskyttelse mod slitage og dette medfører smerte og inflammation. Slidgigt

Læs mere »