Vil du være med til at give vores klienter og patienter de allerbedste oplevelser? Besøg på et dyrehospital kan være forbundet med mange følelser, svære beslutninger, men også rutinemæssige undersøgelser og stor glæde. Nogle gange kan både dyr og mennesker være nervøse for at komme til dyrlægen, og hvis du er en person, som er god til at tage hånd om vores 2- og 4-benede gæster, så læs videre. Især hvis du også kan tage dig af administrative opgaver og navigerer hjemmevant på digitale platforme. 

Er du vores oplevelsesvært?

Hvis du er udadvendt, serviceminded og trives med at arbejde et dynamisk sted med meget direkte kontakt med vores dyreejere, så er det måske lige dig, vi leder efter.

Om jobbet: Først og fremmest spiller du en central rolle i at sikre, at vores klienter og deres kæledyr får den bedste og mest rolige oplevelse, både i svære og glade situationer, når du møder dem i telefonen og på dyrehospitalet. Du skaber en tryg og nærværende atmosfære, hvor kunderne føler sig velkomne og godt behandlet. Uanset om de kommer ind med en glad hvalp eller en nervøs kat, så kan du berolige og vejlede dem på empatisk vis. 

Du vil også have ansvaret for vores digitale platforme, hvor du håndterer henvendelser via Messenger, Facebook og vores kundesystemer. Det er vigtigt, at du er fortrolig med disse platforme og kan kommunikere klart, konstruktivt og positivt. 

Derudover vil du stå for administrative opgaver som booking af aftaler, telefonomstilling og diverse kontoropgaver. I butikken hjælper du folk til rette med salg og rådgivning om vores produkter. Du får en grundig oplæring i produkterne og vi hjælper dig selvfølgelig med det hele, indtil det føles naturligt og du har oparbejdet den nødvendige viden.  

Jobbet rummer forskellige typer af opgaver inden for værtsfunktionen, og for dig er det naturligt at kunne håndtere og bevare overblikket i dette. Det er vigtigt, at du er god til at se værtsopgaverne selv og tage initiativ til at løse dem. 

Du har måske en baggrund som receptionist, PA eller VSP med interesse for kundeservice og administration. Under alle omstændigheder kan du trygt forvente, at vi hjælper dig rigtig godt i gang med opgaverne og sørger for, at du bliver godt klædt på. 

Mød dit kommende team:

Herfølge's Dream Team

 

Vi tilbyder: Hos os får du en dynamisk arbejdsplads med en uformel tone og et team af engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, og du får mulighed for at udvikle dig og dine opgaver; det er noget, som vi sammen planlægger løbende ud fra dine ønsker og hospitalets behov. Jobbet er som udgangspunkt 30-32 ti/uge. Lønnen vil være efter kvalifikationer. 

Ansøgning: Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning og CV til klinikmanager nikolaj.hedal@herfolgedyrehospital.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Nikolaj på tlf. 21731095.

Ansøgningsfristen er d. 1. juli. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så send fluks din ansøgning til os. 

Bliv en del af vores team og vær med til at skabe en fantastisk oplevelse for vores klienter og deres kæledyr hver dag! Vi glæder os til at høre fra dig.  

Arbejdsglæde på Herfølge Dyrehospital

I forbindelse med et landsdækkende møde om arbejdsglæde blev klinikchef Louise (tv) og VSP Nanna interviewet om, hvad arbejdsglæde betyder for dem og hvordan det kommer til udtryk på Herfølge Dyrehospital. Du kan blive en del af dette skønne team 🙂

Få et indtryk af, hvor vi er på vej hen med vores kundeservice, håndtering af patienter og vores kultur. Vil du med på den rejse?