Slidgigt

Slidgigt hunde katte

Slidgigt eller Arthrose opstår, når bruskvævet i leddene bliver nedbrudt. Dette er en kronisk lidelse, hvor leddet ikke har samme beskyttelse mod slitage og dette medfører smerte og inflammation. Slidgigt kan derfor ikke kureres, men dit kæledyr kan i de fleste tilfælde få en betydelig øget livskvalitet uden smerter ved korrekt behandling.  

Derfor er det vigtigt, at man indsætter en smertebehandling til disse patienter. En patient med slidgigt vil initielt opstartes på smertestillende behandling og der findes meget medicin som kan afhjælpe smerterne og hjælpe med at nedsætte yderligere skade på leddene. Denne plan bliver altid tilpasset til netop dit kæledyr.   

Ud over medicinsk behandling er der meget, du kan gøre for dit kæledyr i form af støttebehandling:

  • Fodring: et foder der indeholder et højt indhold af omega3-fedtsyrer (EPA), der har en bruskbeskyttende effekt. Der findes ydermere ledtilskud, som kan indeholde glukosamin der også har positiv indvikling på leddene. Her kan blandt andet nævnes Specifik CJD Joint support, Hill’s j/d eller Hill’s metabolic/ mobility
  • Vægt: øget belastning på leddene i form af overvægt har stor betydning for slitagen på leddene. Derfor er en slankekur essentiel for det overvægtige kæledyr, hvis man vil have kontrol over deres slidgigt. Her er det dog vigtigt ikke at overbelaste, og derfor er mange små ture at foretrække frem for en lang gåtur eller løbetur.
  • Træning: Der findes ydermere hjælp i form af fysioterapi og vandtræning, hvor dyrene ikke skal bære på den samme vægt som til dagligt. Samt laser-behandling, der i nogle tilfælde kan afhjælpe symptomerne. Vores personale kan vejlede dig i om nogle af overnævnte alternativer er relevante for dit kæledyr.  

Læs også:

Del gerne på sociale medier

Facebook
LinkedIn